De
første forsøg: Det 19. århundrede og pionererne inden for dampskibsfart
De første forsøg på at etablere regelmæssige færgeforbindelser mellem Tyskland og England blev gjort så tidligt som i det 19. århundrede. Den første officielle færgerute blev etableret den 28. august 1841 af Hanseatic Steamship Company, som sendte sit dampskib Hamburg af sted på ruten Hamburg-Hull. Denne forbindelse markerede begyndelsen på regelmæssig skibstrafik mellem de to nye økonomiske nationer på den tid. Forventningerne om primært at transportere forretningsrejsende og gods mellem de to lande blev dog ikke indfriet, og rederiet måtte gå konkurs i 1852.
Bremen kom på banen på næsten samme tid. Allerede i 1843 grundlagde Bremen-købmanden Eduard Ichon en færgeforbindelse mellem Bremen og Amsterdam. Et par år senere, i 1845, blev der etableret en regelmæssig forbindelse mellem Bremen og Hull med dampskibene Horsa og Hengist. Men også dette projekt mislykkedes, og dampskibsselskabet måtte sælge sine skibe til England i 1849.
Norddeutscher Lloyd: Begyndelsen på en succesrig æra
På trods af de tidlige fiaskoer med at etablere regelmæssige færgeforbindelser mellem Tyskland og England blev vejen banet for senere rederier. Et af de vigtigste rederier, der endelig fik et gennembrud, var Norddeutscher Lloyd, der blev grundlagt i Bremen i 1857. I de første år af sin eksistens byggede Nordtyske Lloyd flere moderne dampskibe til passager- og godstransport mellem Tyskland og England.
Et af de første skibe var "Adler", som foretog sin jomfrurejse fra Nordenham til London den 28. oktober 1857. "Adler" var det første oceangående skib fra Nordtyske Lloyd, der startede en regelmæssig passagerrute mellem Weser-regionen og England. Det blev efterfulgt af andre dampskibe som Möwe, Falke, Condor, Schwalbe og Schwan. Disse skibe transporterede ikke kun passagerer, men også kvæg og andre varer.
Nordtyske Lloyds England-service var en succes indtil 1880'erne. Dampskibene transporterede regelmæssigt passagerer i to klasser og gods mellem havnene i Bremen, Nordenham, Hull og London. Passagermængden steg primært på grund af den stigende udvandring til Amerika, da mange emigranter rejste til USA via England.
Argo-rederiet og det voksende konkurrencepres
Nordtyske Lloyds Englandsservice blev overtaget af Argo-rederiet, der også havde base i Bremen, i 1897. Argo-rederiet satsede på mere moderne skibe og fortsatte med at udvide sit netværk af ruter. Ud over forbindelserne mellem Bremen og Hull og Bremen og London blev der også etableret overfarter til Skotland, især til Leith/Edinburgh. Rederiet lagde stor vægt på komfort og service for passagererne, især for det voksende antal emigranter og forretningsfolk.
Argo-rederiets dampskibe, såsom Albatros, Falke, Reiher, Adler og Schwan, kunne transportere både gods og passagerer. Men den stigende konkurrence mellem rederierne førte til, at Norddeutscher Lloyd overtog Argo-rederiet i 1925 og integrerede England-ruterne i sit europæiske linienetværk. På trods af fusionen forblev Englandstrafikken en vigtig del af rederiets forretning, og skibene fortsatte med at sejle ugentligt mellem Bremen, Hamborg og England.
Mellemkrigstiden
og den
stigende
konkurrence
Mellemkrigstiden var præget af intens konkurrence mellem rederierne. Økonomiske vanskeligheder tvang rederierne til at reorganisere deres linjer i 1930'erne. Alligevel fortsatte forbindelserne mellem Tyskland og England med at eksistere, og skibene fra Roland Line og Nordtyske Lloyd spillede fortsat en vigtig rolle.
En vigtig milepæl i færgeforbindelsernes historie var indførelsen af roll-on/roll-off-trafik, som primært var beregnet til transport af køretøjer og varer. Fra 1963 indsatte rederiet Argo moderne ro-ro-skibe mellem Tyskland og England, hvilket forenklede og fremskyndede godstransporten betydeligt. Disse skibe var dog primært designet til godstransport, mens passagertransport i stigende grad trådte i baggrunden.
Introduktion af passagerfærger: PRINS HAMLET og den moderne æra
Et nyt kapitel i historien om færgetrafikken mellem Tyskland og England begyndte med indførelsen af moderne passagerfærger i 1960'erne. Den 31. maj 1969 sejlede færgen Prins Hamlet fra Hamborg til Harwich. Færgen, der blev drevet af det danske rederi DFDS Seaways, havde plads til 1.032 passagerer og 315 køretøjer og gav de rejsende en direkte forbindelse mellem Nordtyskland og det sydøstlige England.
Prins Hamlet var en del af den såkaldte Prinzenlinie, et brand, hvorunder DFDS drev flere færger mellem Tyskland og Storbritannien. Introduktionen af disse færger var i begyndelsen en succes, især hos britisk militærpersonale og tyske feriegæster, der brugte færgerne til korte ture eller til at transportere deres biler.
På trods af den indledende succes faldt passagertallet i 1980'erne. Med fremkomsten af lavprisflyselskaber og udvidelsen af Eurotunnel blev færgerne stadig mindre attraktive. Desuden gjorde afskaffelsen af toldfrihed om bord færgedriften mindre rentabel. Selvom DFDS indsatte flere færger som Duchess of Scandinavia på ruten Hamburg-Harwich i 1990'erne, kunne færgefartens tilbagegang ikke standses.
Slut på en æra: Færgefarten indstillet
Det sidste forsøg på at opretholde færgeforbindelsen mellem Tyskland og England blev gjort i 2002, da ruten blev flyttet fra Hamburg til Cuxhaven. Dette tiltag skulle forkorte rejsetiden på Elben og gøre ruten mere økonomisk. Men selv dette skridt kunne ikke redde færgeruten. Den 6. november 2005 forlod Duchess of Scandinavia Cuxhaven for sidste gang og afsluttede dermed æraen med direkte passagerfærgeforbindelser mellem Tyskland og Storbritannien.
Nedlæggelsen af ruten var resultatet af en række faktorer: stigende konkurrence fra lavprisflyselskaber, åbningen af Eurotunnelen, tabet af taxfree-salg og faldende passagertal gjorde driften uøkonomisk. Desuden blev andre færgeforbindelser fra Belgien og Holland foretrukket, hvilket gav kortere rejsetid til England.
Nostalgiske
minder om
svundne tider
Historien om færgeforbindelserne mellem Tyskland og England er en historie om forandring. Det, der begyndte som en innovativ måde at rejse på, udviklede sig til en vigtig forbindelse mellem de to nationer. Men med ændringen i transportinfrastrukturen og fremkomsten af flyrejser blev færgerne mindre vigtige.
I dag er der ikke længere nogen direkte passagerfærger mellem Tyskland og England. Det sidste forsøg på at opretholde denne service mislykkedes i 2005, og en genoptagelse af forbindelserne er ikke i sigte på grund af de ændrede økonomiske forhold. Ikke desto mindre lever mindet om færgerne stadig - som et symbol på en svunden tid, hvor det stadig var et eventyr at rejse over Nordsøen.